Juridisk

Vilkår og betingelser

Disse vilkår gælder for brug af Shiift-platformen, hvor VVS-virksomheder kan låne og udlåne medarbejdere til hinanden.

1. Indledning og parter

Disse vilkår gælder for brug af Shiift-platformen ("Platformen"), hvor VVS-virksomheder kan låne og udlåne medarbejdere til hinanden.

Shiift ApS ("Shiift") fungerer udelukkende som teknisk platform og formidler. Shiift er ikke part i aftaler mellem de virksomheder (brugerne), der indgår udlånsaftaler via Platformen.

Aftaler om udlån indgås mellem den udlånende virksomhed ("Udlåner") og den lånende virksomhed ("Låner").

2. Adgang til platformen

Både Udlåner og Låner skal være registreret for at anvende Platformen.

3. Identifikation og validering

Shiift kan kræve dokumentation for virksomhedens (både Udlåner og Låner) identitet og øvrige relevante oplysninger.

4. Brug af Platformen

Platformen må alene anvendes til lovlige formål og i overensstemmelse med disse vilkår.

Det er ikke tilladt at:

  • oprette/afgive urigtige eller vildledende oplysninger
  • misbruge Platformens funktioner
  • anvende Platformen til andre formål end lån/udlån mellem virksomheder

Shiift forbeholder sig retten til uden varsel at suspendere eller lukke en bruger ved misligholdelse.

Shiift forbeholder sig retten til at afvise eller fjerne virksomheder, der ikke opfylder Platformens krav. Oplysning af CVR-nummer og diverse virksomhedsoplysninger kræves ved oprettelse på Platformen.

5. Aftaleindgåelse

En bindende aftale om udlån anses for indgået, når begge parter har accepteret aftalen om udlån via Platformen.

6. Arbejdsgiverforhold

Shiift er på ingen måde involveret i det mellem Udlåner og Låner indgåede aftaleforhold, herunder i relation til arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger. Shiift indtager på ingen måde en rolle af arbejds- og ansættelsesretlig karakter, idet Shiift alene formidler kontakten mellem Låner og Udlåner (se nedenfor under Punkt 18).

7. Arbejdsmiljø

Udlåner og Låner skal sikre sig, at gældende arbejdsmiljøretlig lovgivning overholdes.

8. Forsikringer

Både Udlåner og Låner er forpligtet til at tegne og afholde den lovpligtige erhvervsansvarsforsikring, samt arbejdsskadeforsikring.

9. Ansvar og uenigheder

Parterne opfordres til at løse eventuelle uenigheder ved direkte dialog. Uenigheder mellem parterne reguleres i øvrigt i henhold til gældende dansk ret.

Shiift er ikke ansvarlig for udførelse af arbejde, kvalitet eller eventuelle tvister mellem parterne.

10. Dagspris og betaling

Pris aftales og accepteres af Udlåner og Låner ved oprettelse af udlånet. Det samlede beløb beregnes som timepris X 7,4 timer (én arbejdsdag) x antal dage. Derudover er det muligt at forlænge lån med overarbejdstimer, hvis udlåner godkender anmodningen om dette.

11. Ændring, annullering og sygdom

Ved annullering fra Låner mere end 48 timer før aftalt opstartstidspunkt bortfalder aftalen/udlånet uden yderligere betaling mellem parterne. Shiifts platformgebyr og servicegebyr tilbagebetales.

Ved annullering fra Låner mindre end 48 timer før aftalt opstartstidspunkt, er Låner forpligtet til at betale kompensation svarende til minimum 20 % af aftalens/udlånets værdi, dog minimum én arbejdsdag svarende til 7,4 timer. Shiifts platformgebyr beregnes i den forbindelse af kompensationsbeløbet. Servicegebyret ændres ikke og tilbagebetales ikke.

Ved annullering fra Udlåner mindre end 48 timer før aftalt opstartstidspunkt kan Låner kontakte Shiift på info@shiift.dk. Shiift registrerer sene annulleringer og udeblivelser. Gentagne overtrædelser kan medføre advarsel, midlertidig suspension eller permanent udelukkelse fra Platformen.

Ved sygdom hos den udlånte medarbejder før lånets opstart kan aftalen annulleres uden yderligere betaling mellem parterne. Shiifts platformgebyr og servicegebyr tilbagebetales. Ved sygdom under et igangværende lån justeres slutbeløbet i forhold til udført arbejde. Shiifts platformgebyr justeres tilsvarende, mens servicegebyret ikke ændres. Shiift opfordrer til, at den udlånende virksomhed stiller alternative medarbejdere til rådighed for udlån ved sygdom hvis muligt.

Når et lån er påbegyndt, er udgangspunktet, at aftalen løber i den aftalte periode. Hvis en af parterne ønsker at afslutte lånet før tid, skal parterne først forsøge at finde en fælles løsning. Opnås der enighed om at afslutte lånet før tid, sendes en mail til info@shiift.dk med det beløb, som aftales, så Shiift kan justere betalingen i Platformen via Stripe i overensstemmelse med parternes aftale. Shiifts platformgebyr beregnes af det endelige aftalte beløb, mens servicegebyret ikke ændres eller tilbagebetales. Hvis parterne ikke kan opnå enighed om en førtidig afslutning, er den oprindelige udlånsaftale fortsat gældende. Shiift er ikke part i aftalen og træffer ikke afgørelse i tvister mellem virksomhederne.

12. Betalingsflow

Ved indgåelse af en udlånsaftale gemmes Låners betalingskort via Platformens betalingsløsning, Stripe Connect, med 3D Secure-godkendelse. Der reserveres eller trækkes ikke penge på dette tidspunkt.

2 dage før udlånets planlagte start reserveres det aftalte beløb hos Låner via Platformens betalingsløsning, Stripe Connect. Beløbet trækkes 1 dag før udlånets planlagte start.

Beløbet frigives automatisk til Udlåner 72 timer efter afsluttet udlån, medmindre der er oprettet en indsigelse eller Låner markerer lånet som afsluttet tidligere.

Ved længere udlån opdeles betalingen i perioder på op til 5 arbejdsdage. For hver periode reserveres og trækkes betalingen særskilt efter samme betalingsflow som beskrevet ovenfor, og beløbet frigives 72 timer efter den enkelte periodes afslutning, medmindre der er oprettet en indsigelse, eller Låner markerer perioden som afsluttet tidligere.

Overtid og forlængelser behandles som særskilte perioder med egne betalinger, fakturaer og udbetalinger.

Shiifts platformgebyr og servicegebyr vedrører brugen af Platformen og Platformens formidling af kontakten mellem parterne. Platformgebyr og servicegebyr opkræves som en separat betaling og påvirkes derfor ikke automatisk af en eventuel indsigelse, tvist eller tilbageholdelse af betaling mellem Låner og Udlåner.

13. Stripe

Betalinger på Shiift håndteres gennem Stripe Connect. Ved tilslutning accepterer virksomheden Stripes gældende vilkår og betalingsregler. Shiift er alene formidler mellem virksomhederne og er ikke ansvarlig for betalingsindsigelser behandlet af kortudsteder eller Stripe.

Hvis en betaling tilbageføres som følge af en kortindsigelse eller chargeback, kan beløbet blive modregnet i Udlåners Stripe-saldo eller krævet tilbagebetalt af Stripe i henhold til Stripes vilkår.

Hvis Shiift lider et tab som følge af en berettiget chargeback, betalingsindsigelse eller anden misligholdelse fra en bruger, er den pågældende bruger forpligtet til at holde Shiift skadesløs og erstatte Shiifts dokumenterede tab.

14. Platformgebyr og servicegebyr til Shiift

Shiift opkræver et platformgebyr på 6 % af det samlede aftalte beløb samt et servicegebyr på DKK 49 ekskl. moms ved hvert udlån. Platformgebyret og servicegebyret betales af Låner. Ved at indgå en udlånsaftale accepterer begge parter dette platformgebyr og servicegebyr.

15. Fakturering

Bruger Udlåners virksomhed e-conomic, kan Udlåner integrere det med Shiift. Så oprettes og sendes fakturaer automatisk. Bruger Udlåner ikke e-conomic, sender Shiift de nødvendige oplysninger til manuel fakturering.

Låner modtager to fakturaer: én fra Udlåner for udlånet og én fra Shiift for platformgebyr og servicegebyr. Betalingen er allerede gennemført via Shiifts betalingsløsning (Stripe), og fakturaerne er derfor alene til regnskabsformål.

Ved længere udlån opdeles betaling og fakturering i perioder på op til fem (5) arbejdsdage. For hver periode modtager Låner to fakturaer som beskrevet ovenfor.

16. Moms

Alle priser er angivet ekskl. moms, medmindre andet er anført. Udlåner og låner er ansvarlig for korrekt håndtering af moms i henhold til gældende lovgivning. Shiifts platformgebyr og servicegebyr tillægges moms i overensstemmelse med gældende lovgivning.

17. Fortrolighed

Parterne er forpligtet til at behandle hinandens forretningsmæssige oplysninger, kunder og interne forhold fortroligt.

18. Platformens rolle og ansvar

Shiift er udelukkende formidler af kontakt og betalingsinfrastruktur.

Shiift er ikke part i aftaler mellem Udlåner og Låner og påtager sig ikke ansvar for arbejdets udførelse.

Shiift hæfter ikke for indirekte tab, driftstab, datatab eller tekniske nedbrud.

Shiift er ikke arbejdsgiver, vikarbureau eller kontraktpart.

19. Lovvalg og værneting

Den mellem Låner og Udlåner indgåede aftale er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.

20. Privatliv og persondata

Shiift behandler persondata i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Yderligere information fremgår af Shiifts privatlivspolitik.

21. Databehandling

Behandling af persondata sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).

22. Immaterielle rettigheder

Alle rettigheder til Platformen herunder software, design og indhold, tilhører Shiift eller Shiifts samarbejdspartnere. Brugere opnår alene en begrænset brugsret til Platformen.

23. Ændring af vilkår

Shiift forbeholder sig retten til at ændre nærværende vilkår. Fortsat brug af Platformen efter ændringer anses som accept af de opdaterede vilkår.

24. Ikrafttræden

Disse vilkår træder i kraft ved registrering på Platformen.

Senest opdateret: 10.07.2026